Sønderborg Slot
For dig der er nysgerrig på Slottet og byens historie, også for de yngste.
Sønderbro 1, 6400 Sønderborg Åbent hele året https://msj.dk/soenderborg-slot
Sønderborg Slot har stået ved indsejlingen til Alssund i omkring 800 år og dannet ramme om mange begivenheder i Danmarks og grænselandets historie. Hovedvægten i museets udstillinger ligger på den nationale historie gennem de seneste 200 år set i sønderjysk perspektiv. Men du kan også opleve fyrstelige gemakker fra 1500-tallet, blandt andet den store riddersal og dronning Dorotheas kapel, som er Nordens ældste bevarede rum fra renæssancen. Og du kan blive klogere på historien om Christian 2., som sad fanget på slottet i 17 år.
Sønderjyllands Radiomuseum
For dig der er nysgerrig på teknik.
Søndre Landevej 28 Åbent: Onsdag 10.00 – 15.00
http://www.soenderjyllands-radiomuseum.dk/
Der skal ikke herske tvivl om at dette museum er absolut for de mere nørdede, men det vil også være et ganske norstaltisk besøg for de fleste. I en tid hvor radioerne forsvinder til fordel for streaming højttalere og telefoner så har “Sønderjyllands Radiomuseum” insisteret på at bevare og udstille op imod 400 radioapparater. Omdrejningspunktet for museet er radioforretningen “Stikoni” der fra 1956 til 2008 lå i Sønderborg, idet STIKONIS`s butik, kontor og værksted er genskabt i museumslokalet. Museet er lokaliseret på EUC Syd, teknisk skole men der er adgang for alle.
Deutsches Museum Nordschleswig
For dig der er nysgerrig på hvordan et mindretal lever og perfekt til at fortælle børn om vores forskelligheder.
Rønhaveplads 12, 6400 Sønderborg Åbent hele året
https://deutsches-museum.dk
Grænselandet omkring Sønderborg bærer tydeligt præg af forbindelsen til tyskland og perioden hvor området var tysk fra 1864 til 1920. På den danske side af den nuværende grænse findes fortsat et tysk mindretal, på samme måde som der findes et dansk mindretal på den anden side. I Sønderborg er en del indbyggere tilhørende det tyske mindretal, såvel som der findes tyske børnehaver og skoler. På musseet kan du opleve historien i den tysk-danske grænseregion og det tyske mindretals historie, identitet og kultur i Danmark. I den spritnye udstilling fortælles på moderne vis om det tyske mindretal og du inviteres til at reflektere over din egen identitet.
Universe
For dig der er nysgerrig på hvordan verden hænger sammen, og for dig der gerne vil underholdes men samtidig blive klogere.
Mads Patent Vej 1, 6430 Nordborg Åbent fra april til oktober
https://universe.dk
Selvom de kalder sig en oplevelsespark så er det på mange måder nok sådan mange børn ville ønske at et museum var. Her leger man sig ganske enkelt til viden om naturvidenskab og teknologi. Her kan man prøve at køre i radiobiler på en helt nye måde med VR briller på, man kan opleve en brand helt tæt på og alle de videnskabelige detaljer omkring ild, og man kan komme højt op i klatrebanen “sky trail”. Universe udspringer af industrivirksomheden Danfoss og beskriver også virksomhedens enorme påvirkning på området og dansk industri. Universe er ikke som andre forlystelsesparker, men der er ingen tvivl om der virkeligt er noget for både børn og voksne – og alle kommer helt sikkert klogere hjem.
Historiecenter Dybbøl Banke
For dig der vil vide mere om krigen i 1864, og for de mindste der er nysgerrige på soldater, geværer og kanoner.
Dybbøl Banke 16, 6400 Sønderborg Åbent 1. apr. – 31. okt.
https://1864.dk
På Historiecenter Dybbøl Banke træder du direkte ind i de dramatiske dage under krigen i 1864. Du bliver selv en del af dramaet, og du får ny viden om et af Danmarkshistoriens vigtigste slag. Men lad dig ikke narre, det er ikke kun action og effekter, musseet er dybt seriøst og formidler krigens gru og historier. Udendørs kan du gå på opdagelse i den historisk korrekte skanse og kig ind i barakkerne i soldaterbyen bag fronten, hvor trætte unge mænd hvilede ud mellem de blodige kampe. I sommerhalvåret er der “levendegørelse” hvor der formidles om blandt andet livet som soldat. Resultatet af krigen i 1864 blev, at den multinationale danske helstat faldt fra hinanden. Danmark blev reduceret til en national småstat, men fik senere en del af Slesvig tilbage i form af Sønderjylland i 1920. Preussen blev til det ekspanderende tyske kejserrige, som siden gik under og blev til forbunds staten Tyskland, som vi kender den i dag. Det er derfor et helt centralt kapitel i Europas historie, der findes på historiecenteret.
Dybbøl Mølle
For dig der er vil vide om Dybbøl Mølle virkeligt “maler af helvedes” til og dig der vil vide mere om hvordan man maler mel.
Dybbøl Banke 7, 6400 Sønderborg Åbent 1. apr. – 31. okt.
Dybbøl Mølle er som bygning hverken særligt gammel eller særligt speciel. Møllens ikoniske betydning som dansk symbol skyldes dens placering på toppen af Dybbøl Banke. Her blev den centrum for de voldsomme kampe i 1848-49 og 1864. Under begge de Slesvigske Krige blev den skudt ned, men på ny genopbygget. Mange kender den nok mest fra John Mogens sang “Der er noget galt i Danamrk”. Om møllen maler “helt af helvede til” kan du selv se nærmere på ved at besøge møllen og komme op og nyde udsigten.
Ringriddermusset
For dig der er nysgerrig på ringridning, dets historie, regler og kulturen omkring.
Kirkegade 8, 6400 Sønderborg Åbent: Juni, juli, august
http://ringridermuseet.dk
Danmarks eneste museum tilegnet ringridning, og lad dig ikke narre af størrelsen på det lille museum. Det fortæller om en stolt tradition og viser effekter fra ringridningens historie i Sønderborg fra den første afholdelse af festlighederne i 1888 frem til idag. Musset fremviser billed materiale, medaljer, uniformer, pokaler og meget mere fra ringridningens kulturhistorie. Museet huses i et af Sønderborgs ældste huse og det i sig selv er et besøg værd.
Den kongelige Køkkenhaven på Gråsten Slot
For dig der er nysgerrig på dyrkning af grøntsager eller bare vil nyde et utroligt flot haveanlæg.
Graasten Slot og Slotshave, 6300 Gråsten Åbent: Hele året, cafeen og butik har begrænsede åbningstider
https://slks.dk/omraader/slotte-og-ejendomme/se-alle-slotte-og-ejendomme/graasten-slot-og-slotshave
Graasten Slots historie går tilbage til 1500-tallet. Det nuværende slot blev opført omkring år 1700. Fra den tid findes endnu den rigt udsmykkede slotskirke. Resten af slottet brændte i 1759 og blev efterfølgende genopbygget til sit nuværende udseende. I 1935 blev slottet sommerresidens for Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid. Også i dag benyttes slottet af den kongelige familie som sommerslot. “Den Kongelige Køkkenhave” blev indviet af H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsesse Benedikte fredag den 24. juli 2020. Her kan gæsterne helt gratis kan opleve et væld af urter, frugttræer, buske med bær og blomster. Gartnerne høster forskellige produkter alt efter sæson, og som en del af det nye koncept bliver en stor del brugt til smagsprøver til publikum, og er der noget til overs, skænkes det til institutioner eller sælges på udvalgte markedsdage i køkkenhaven. Det er også muligt at spise frokost i køkkenhavens café, og skoleklasser kan blive undervist i havebrug og lære om vejen fra den fede jord til et indbydende bord.
Jørgen Riecks Arkæologiske Samling
For dig der er nysgerrig på fortiden
Egebjergvej 4, 6430 Nordborg
https://www.svenstrup-nordals.dk/sevaerdigheder/riecks-stensamling/
Jørgen Reick var en passioneret amatør arkæolog der har med årene har samlet ikke mindre end 50.000 oldtidsfund fra stenalder til vikingetid; blandt andet pilespidser, økser og dyreknogler; men der er også keramik og meget andet. Det er formentlig den største private samling af oldtidsfund i Danmark, og på nogle områder overgår den endda Nationalmuseet. Vi skal ikke være de første til at indrømme at det lyder lidt “stenet”, men der er noget fascinerende ved mængden af fund i samlingen som i sig selv er imponerende. Der er åbent Søndag og tirsdag kl. 13-16.