Karikatur
Det festlige valg
De kalder sig hverken en bar eller en restaurant men et nydelses koncept, og i øvrigt er det placeret i et shoppingcenter. Vi kan godt forstår hvis alle alarmklokker bimler i dit hoved når du hører om Karikatur, men lad dig ikke narre, der venter en spændende oplevelse forude! Og der er ingen tvivl om at de nytårsaften byder på noget af en oplevelse. Der bydes nemlig på en otte retters menu med dertilhørende cocktails og champagne og det nye år skydes ind på toppen af Borgens Parkering med kransekage, champagne og fyrværkeri i baggrunden. Prisen for hele aftenen er 1649,- pr. person og der er kun 36 pladser.
Mattone
Det klassiske valg
Mattone er ganske ny på havnekajen i Sønderborg, og som de selv siger “hverken udsigt eller gastronomiske oplevelse koster ekstra hos Mattone”. Hos Mattone slutter de bestemt året af med en menu der beviser at gastronomi kan fåes til en særdeles god pris, menuen er klassisk med alle de ting man forventer af en nytårsmenu, nemlig jomfruhummer, østers og champagne. Prisen er 1495 kr. + billetgebyr pr. person for menu men tilhørende vine.
Jensens Bøfhus
Det billige valg
jensens Bøfhus byder nytårsaften på guidens billigeste middag, men det gør den jo ikke mindre festlig. Her fåes en fire retters nytårsmenu til 319 kr. og byder blandt andet på hummerbisque og150 g. oksemørbrad. Og Jensens er som altid børnevenlige og serverer en to retters børnemenu til 89 kr. bestående af burger og pandekager med is – hvilket de fleste børn vel gerne vil slutte året af med.
Drikkevarerne bestilles ved siden af og der lukkes kl. 21.00
Benniksgaard
Det klassiske og rolige valg
På Benniskgaard indbyder de også til nytårsaften i landlige omgivelser. Her starter deres nytårsarrangement kl. 18 med velkomstdrink og dronningens nytårstale, herefter bydes på en menu bestående af blandt andet Laksesymfoni, Hummerbisque og Langtidsstegt oksemørbrad. Kl. 24.00 skåles det nye år ind. Prisen er 1499 pr. person for Nytårsmenu, inkl. øl, vand og vin ad libitum til kl. 22.
Der er derudover mulighed for at overnatte på hotellet for 3499 inkl. nytårsmenuen, morgenmad med mere.